LaesMig
  SHARP Printer Administration Utility (PAU 4.0)
  Version 6.0
  SHARP Printer Administration Utility (PAU 4.0)
  Introduktion.
  Minimums Systemkrav.
  Understøttede styresystemer.
  Understøttede browsere.
  Relateret systeminformation.
  Kendte problemer og deres løsninger.
  Installation.
  Enhedsoversigtsside.
  Driverdistributionsmulighed.
  Rediger Enhedsgruppe.
  Netværksindstillingsdialogboks.
  Begrænsninger ved blandede sprogmiljøer.
  Statusopdatering.
  Netværksindstillinger (Timeout)
  Kendte begrænsninger for bestemte browserversioner.
  Kendte begrænsninger for bestemte Sharp enheder.
  Andre problemer.
  SHARP Printer Administration Utility (PAU 4.0)
  Introduktion.
  Læs venligst dette dokument, inden du bruger Sharp PAU 4.0 programpakken. Det indeholder de nyeste PAU 4.0 systemkrav, kendte problemer og deres løsninger, og kendte begrænsninger der ikke er beskrevet i brugervejledningen eller onlinehjælpen.
  Minimums Systemkrav
  350 MB fri diskplads
  Pentium processor (Pentium III 600 MHz eller hurtigere anbefales)
  256 MB RAM
  Video 800 x 600 SVGA, 256 farver (Ægte Farver anbefales)
  Understøttede styresystemer.
  Windows NT 4.0 server SP6
  Windows 2000 server SP2
  Windows 2000 Advanced Server
  Windows 2000 Professional SP2
  Windows XP Professional SP1a
  Windows 2003 Server
  Windows 98 og Windows Millennium Edition (kun til browserklienter, ingen PAU installation)
  Understøttede browsere.
  Internet Explorer 6.0
  Netscape 7.0
  Relateret systeminformation.
  Installeret TCP/IP netværk
  Microsoft IIS (Internet Information Services) (IIS) 4.0, 5.0 (til 2003 Server bruges IIS 6.0)
  Hvis antivirus-software kører, skal der være slukket for manuskriptblokeringsfunktionen.
  PAU installerer og bruger MSDE 2000 SQL databasekomponenten fra Microsoft. PAU kræver ikke og bruger ikke andre SQL databaser.
  Loginkontoen skal have Administratorrettigheder for at installere PAU.
  Cookies skal være aktiveret for at en browser-klient fungerer ordentligt. PAU 4.0 bruger sessionsvariabler og cookie-filer til at gemme sessionsdata og brugerindstillinger.
  Microsoft IIS sikkerhed er vigtig ved konfiguration af IIS til PAU 4.0. Inden installation af PAU 4.0, skal IIS komponenten installeres uden FTP servicen.
  Du skal gøre følgende for at installere IIS uden FTP service:
  1. Klik Start, marker Indstillinger og klik så på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik Tilføj/fjern programmer.
  3. Klik Tilføj/fjern Windows komponenter. En Windows komponent guide åbnes.
  4. Marker IIS (Internet Information Services) og klik så Detaljer….
  5. Fjern markeringen (File Transfer Protocol) (FTP) Server.
  6. Klik OK.
  7. Klik IIS afkrydsningsboksen.
  8. Klik Næste og følg derefter instruktionerne på skærmen
  Kendte problemer og deres løsninger.
  Installation.
  Problem (Installation genstartskrav)
  Et krav om genstart efter installation af PAU 4.0 fremkommer ikke altid. Følg anvisningen
  Kravet om genstart afhænger af eksisterende versioner af delte Windowskomponenter, deres brug, og status på tidspunktet for installationen. Dialogboksen for de Beskyttede Egenskaber (sidste trin i installationen) vil nogen gange først åbnes efter genstarten.
  Løsning
  Genstart systemet når du bliver bedt om det. Installer ikke PAU 4.0 på systemer der ikke kan blive genstartet, eller vælg et installationstidspunkt hvor en genstart ikke påvirker normal drift.
  Problem (Localhost browsersessioner)
  Ikke muligt at opgradere eller afinstallere PAU 4.0 når Localhost browsere er åbne.
  Løsning
  Inden du opgraderer eller afinstallerer PAU 4.0, skal du sørge for, at browsersessioner på webserveren (hvor PAU 4.0 findes) bliver lukket.
  Problem (Sessionsvariabler udløber)
  PAU 4.0 viser Enhedsoversigtssiden hver gang du gør følgende.
  1. Fra PAU 4.0 navigationsmenuen, skal du klikke Hjælp.
  2. Luk hjælpevinduet, som du netop har åbnet.
  3. Udfør en vilkårlig handling på den side der er åben.
  Denne situation opstår når en PAU 4.0 side åbnes ved at bruge en genvej fra menuen Programmer. Dette er også et kendt problem i Internet Explorer (IE) version 6. Få mere information ved at læse den relaterede Knowledge Base Article på Microsofts hjemmeside på: http://support.microsoft.com/?id=315713
  Problem (Strømsvigt genskabelsesprocedure)
  Hvis et strømsvigt forekommer, imens du installerer eller afinstallerer PAU 4.0, vil installation/afinstallationsprocessen blive afbrudt (programmet når et ubestemt punkt).
  Løsning
  For at afhjælpe en udefineret tilstand på grund af serverslukning/sammenbrud under installation/afinstallation bør opsætningsprogrammet køres igen for at færdiggøre installationen. Hvis dette ikke virker, gøres følgende:
  a. Fra Windows Start menu->Kør kommando, skal du køre følgende program der findes i: [PAU Setup lokation]\Tools\Regfixup.exe
  b. Hvis PAUService og/eller MSSQL$DSMC findes i Service Control Manager, og disse funktioner kører, bør denne funktion stoppes.
  c. Hvis programmet findes, bør det installerede program Microsoft SQL Server Desktop Engine (DSMC) fjernes ved hjælp af Tilføj/fjern programmer funktionen i Kontrolpanelet.
  d. Fjern PAU installationsregisteret og dets indhold. Med standardindstillinger som er C:\Program Files\Sharp\DSMC.
  e. Fjern PAU 4.0 genvejen.
  f. Start maskinen op igen
  g. Kør PAU 4.0 opsætningsprogrammet. PAU 4.0 vil blive installeret som en førstegangsinstallation uden problemer.
  Internetsikkerhed
  PAU 4.0 bruger java script som et client-side script til at validere brugerinput på klientsiden. For at kunne køre dette script på klientmaskinen, SKAL sikkerhed for Internet sættes på Mellem.
  Sikkerhedsindstillingerne for Internet er:
  Høj:
  Den sikreste måde at browse på, men også den mindst funktionelle.
  Mindre sikre funktioner er slået fra
  Egnet til hjemmesider der kan indeholde skadeligt indhold
  Mellem:
  Sikker browsing og stadig funktionel
  Spørger inden hentning af potentielt usikkert indhold
  Usignerede ActiveX elementer vil ikke blive hentet
  Egnet til de fleste hjemmesider
  Når man tilgår en server med sikkerhedsindstillingen sat til høj:
  Denne URL: http://localhost/pau virker hvis du er lokalt forbundet til PAU 4.0 med Internet Explorer på serveren (hvor PAU 4.0 ligger).
  Denne URL: http://IPAddress[server Name]/pau virker ikke med sikkerhed for Internet sat til høj.
  Ved at bruge Start menuen kan PAU 4.0 køre på serveren (hvor PAU 4.0 ligger).
  Vigtigt:
  Når du forbereder en webserver med Windows XP Professional til at køre PAU 4.0, skal du sørge for at konfigurere Microsoft IIS sikkerhed før installation. Ellers vil PAU 4.0 ikke fungere korrekt.
  Problem (Anti-virus Software)
  PAU 4.0 sider vises ikke, når der bruges Anti-virus software med Script blokering aktiveret.
  Løsning
  Deaktiver Script blokering i din Anti-virus software
  1. Ændr script blokeringsindstillingen til at tillade at scripts udføres.
  2. Gem indstillingerne
  3. Genstart systemet.
  4. Start PAU 4.0.
  IIS indstillinger
  Hvis IIS 6.0 er installeret på et system, skal du sørge for at status for Active Server Pages (under web service extension folderen i IIS Manager) er sat til Allowed/Tilladt.
  Dual Boot System
  Hvis du installerer PAU 4.0 på et dual boot system, og derefter afinstallerer det, vil du blive bedt om at genstarte systemet. Efter genstart skal du bruge samme styresystem for at færdiggøre afinstallationsprocessen. Du skal også logge på som du gjorde i starten af installation/afinstallationsprocessen. For eksempel, hvis du loggede på som Administrator, skal du igen logge på som Administrator, når du bliver bedt om at genstarte systemet, for at færdiggøre installation/afinstallationsprocessen.
  Afinstallation Bruger ID krav
  Når du afinstallerer PAU 4.0, må login brugerkontoen ikke have et tomt kodeord. Kontoen skal have et gyldigt kodeord (må ikke være blank).
  Besked om Ikke-standard installationssti
  Når du installerer PAU 4.0, vil du blive forespurgt, når den angivne folder ikke findes. Denne folder oprettes automatisk for dig.
  Dialogboks ved "Valg af sikkerhedsgruppe"
  Når du kører Windows 2000 Professional, kan du opleve uventet opførsel ved brug af flersproget tastatur og mus valgsekvenser i Grupper oversigtsboksen. Dette er et kendt problem med Microsofts list box UI elementet.
  Browseradgang under installationen
  Beskeden Kan ikke få forbindelse med databasen fremkommer hvis PAU 4.0 kaldes, inden installationen er komplet. Sørg for at du færdiggør installationen, og at databaseserveren kører, inden du kalder PAU 4.0 (dette kan undersøges ved at se på MSSQL Server tray ikonet, eller ved at gå til Service/Tjenester kontrolpanel og undersøge MSSQL$DSMC servicens tilstand). Bemærk at der kommer en besked, når serveren ikke er tilgængelig, og at en genstart ofte er nødvendig for at færdiggøre installationen.
  Løsning
  Inden du kalder PAU 4.0 med din browser, skal du sikre dig at PAU 4.0 webserveren er oppe at køre efter installering af PAU 4.0.
  Enhedsoversigtsside.
  Sorteringsrækkefølge for kolonner i Enhedsoversigtstabellen
  Sorteringsrækkefølgen skifter afhængig af hvilket vindue du er i. For eksempel, hvis kolonnen der sorteres efter på en side (side 1), ikke er tilgængelig på en anden side (side 2), så vil enhedslisten på side 2 blive sorteret efter første kolonne som standard. For eksempel, er der to sider (side 1 og side 2) som indeholder enhedsoversigtstabellen. Side 1 indeholder ''Status'', ''Navn'' og ''IP adresse'' kolonnerne, og Side 2 indeholder "Navn", "IP adresse" og "Beskrivelse" kolonnerne. Hvis du er på side 1 og enhedslisten er sorteret efter ''Status'' kolonnen, og du derefter går til side 2, vil side 2 enhedslisten være sorteret efter kolonnen ''Navn'', fordi kolonnen ''Status'' ikke findes på side 2. Når du går tilbage til side 1, vil du se at enhedslisten er sorteret efter kolonnen ''Navn''.
  Session-timeout
  Enhedslistesiden fremkommer hver gang sessionen udløber (session-timeout 15 minutter), uanset hvilken side der er indlæst.
  Skærmen flimrer
  Du lægger muligvis mærke til flimren på skærmen under en opdagelsesproces. Opdagelses- og Statusopdateringsproces-siden opfriskes hvert femte sekund. Eftersom Internet Explorer viser siden meget hurtigt, vil du ikke se nogen forskel når sideopfriskningen foregår. Netscape bruger tid på at opfriske siden, så der vil du se en forskel når siden opfriskes.
  Driverdistributionsmulighed.
  Konfiguration af drivere
  Du kan muligvis ikke tilføje ENGLISH drivere til AR-M160/M200/5220 printerserien. I disse tilfælde kan du prøve at uploade ENGLISH-US driverne fra den medfølgende CD-ROM. Postscript drivere bliver muligvis ikke vist for AR-160M/200M serien. I disse tilfælde skal du forsøge at installere drivere fra driver CD'en.
  Fjernelse af drivere
  Når du sletter en given driverkonfiguration, og det er den sidste konfiguration for den driver, bliver du præsenteret for følgende meddelelse: Vil du slette ubrugte drivere fra databasen permanent? Ved at klikke OK fjernes både konfigurationen og driver-filerne fra PAU 4.0 serveren. Dette medfører at driveren ikke vil være tilgængelig for driverkonfiguration i fremtiden. For at lægge denne driver tilbage i systemet, er du nødt til at gennemgå Tilføj proceduren, ved at klikke Tilføj Flere Drivere i Konfigurer Drivere processen. Klikker du Annuller, forbliver driveren på PAU 4.0 serveren, og driveren bliver stående i tabellen med tilgængelige drivere i fremtiden. Dette lader dig føje yderligere enheder til denne driver i fremtiden.
  Driver Hentning
  Hvis drivere er konfigureret til både ENGLISH-US og ENGLISH-UK; når du går til trin 1 af 2 på driverhentningssiden, og browserens sprog er sat til ENGLISH-UK, vil du se at sprogvalg drop-down listen ikke markerer ENGLISH-UK. Den markerer ENGLISH-US i stedet. I dette tilfælde kan du være nødt til manuelt at vælge ENGLISH-UK. Vælg styresystem drop-down listen i trin 2 af 2 i driverhentning vil kun markere klientens styresystem, og ikke de andre relaterede styresystemer der understøttes af den samme driver. For eksempel, hvis driverne er konfigureret til Windows ME og Windows 2000, og klientens styresystem er Windows 98 (selvom Windows ME drivere kan bruges til Windows 98), vil PAU 4.0 ikke markere Windows ME. Den vil i stedet markere Windows 2000. I dette tilfælde er du nødt til manuelt at vælge Windows ME i drop-down listen.
  Windows 98/NT Printer Driver Installation
  I Windows 98 og Windows NT 4 styresystemer er port oplysninger for driverne installeret gennem PAU 4.0 ikke listet i Egenskaber for Printer dialogvinduet. Når en driverinstallation gennemføres, bliver porten sat til LPT1 (ECP Printerport). Hvis du har behov for at ændre portnavnet, skal du ændre det manuelt.
  PAU 4.0 kan ikke installere drivere på Windows 95 klienter
  Installer Windows 95 klient enhedsdrivere ved at bruge installations-cd'en der kom med printeren, eller brug Microsofts Guiden Tilføj printer.
  Dupliker printer drivere
  For hver konfigureret printer, hvis der er en eller flere dubletter, vil de associerede drivere blive listet for alle printere med samme modelnummer. For eksempel, hvis du konfigurerer en AR-235, kopierer PAU 4.0 driverlisten til alle AR-235'ere, men ikke til en AR-275. Printer drivere tilføjes til en printermodel og ikke til en familie. For eksempel, hvis du har konfigureret tre printere, to AR-P350'ere og en AR-P450, tilføjer PAU 4.0 de associerede drivere til begge AR-P350'ere, men ikke til AR-P450'eren.
  Digital signatur ikke fundet
  Under installation af PAU 4.0 og efter hentning af printer drivere, kan den Digitale signatur sommetider forsvinde. Denne situation opstår sjældent, og kun hvis Security Catalog på en Sharp printer driver CD ikke er korrekt.
  Løsning
  Prøv en anden Sharp printer driver CD, eller installer driveren uden en digital signatur.
  Novell printkø i Driver distributionsmuligheden
  Printkøer der deles på Novell printservere, vil ikke automatisk blive opdaget. Som følge heraf, skal du manuelt indtaste navn på printkøen under driver konfigurationspunktet. Dette gælder også for Windows XP og 2003 server.
  AR450 driver på kinesisk Windows XP
  Forsøg på at installere en AR-450 driver på kinesisk i Windows XP vil vise en hardware installation advarselsmeddelelse. Denne besked fremkommer hvis printer driveren indeholder en ugyldig catalog (.cat) fil (Catalog filen er placeret i den samme folder som printer driverne.). Hvis du dobbeltklikker på .cat filen, og du får en fejlmeddelelse, er .cat filen ugyldig; ellers vises en dialogboks med oplysninger om .cat filen. Bemærk: Denne advarselsbesked vises også hvis man installerer printer drivere ved at bruge Microsofts Guiden Tilføj printer.
  Samtidig hentning af drivere
  Hvis flere brugere prøver at hente en printer driver på samme tid, vil alle brugere ikke umiddelbart få vist dialogboksen for driverhentning .
  Løsning
  I dette tilfælde må alle brugere vente et kort øjeblik for at få få vist dialogboksen for driverhentning.
  Rediger Enhedsgruppe.
  Maksimum antal enhedsgrupper
  Antallet af grupper der understøttes af PAU 4.0 er 100. Du er dog ikke begrænset i at oprette flere end 100 grupper, men vi kan ikke forudsige en eventuel konsekvens.
  Rediger Enhedsgruppenavne
  Ændring af et gruppenavn fejler, når du kun ændrer bogstavsformatet (store/små) på navnet. Gruppenavne i PAU 4.0 er ikke følsomme overfor store/små bogstaver, så en ændring af et gruppenavn hvor kun bogstavformatet ændres, vil resultere i fejlmeddelelsen: Gruppenavn findes allerede.
  Løsning
  For at ændre et gruppenavn hvor den eneste ændring er at ændre formatet på bogstaverne i det eksisterende navn, skal navnet først ændres, og derefter ændres tilbage til det originale navn med bogstavformatet ændret. For eksempel, for at ændre gruppenavnet fra ''Thename'' til ''TheName'' kræves der to trin. Ændr ''Thename'' til ''TheName2''. Ændr ''TheName2'' til ''TheName''. Bemærk: Dette er kun vigtigt hvis du har brug for at beholde konfigurationsindstillingerne for gruppen, når du omdøber den.
  Netværksindstillingsdialogboks.
  Brugernavn og e-mail-adresse
  Brugernavnet, kodeordet og e-mail adressen skal være en eksisterende brugerkonto med en gyldig e-mail adresse på SMTP serveren angivet som mail host. Kodeord er kun nødvendige for e-mail servere der er konfigureret til at kræve dem. PAU 4.0 gemmer kodeordet til genbrug ved hver e-mail besked handling (alarmer og driver annonceringer). Kodeordet er ikke krypteret hverken i opbevaring eller transmission.
  Begrænsninger ved blandede sprogmiljøer.
  Server styresystem standardsprog
  Sproget på serverens styresystem er standardsproget i PAU 4.0. For eksempel, hvis du bruger en japansk Windows NT server, vil en japansk browser se japansk, og en engelsk browser se engelsk. Hvis den japanske bruger ønsker at skifte til engelsk, skal de skifte sprogindstilling i Internet Explorer og genindlæse siden. Hvis en bruger med et ikke-understøttet browsersprog forsøger at tilgå denne japanske server, vil de se japanske websider (standardsproget for denne server.) Bemærk: Symbolet '\' bliver mapped til Yen symbolet i det japanske styresystem. Derfor vises symbolet \\ i stedet for Yen symbolet.
  Multi-Byte tegn
  Ved indtastning af et 2-byte tegn vil PAU 4.0 ikke vise det korrekt med kryds-sprog. Hvis dit browsersprog er sat til et sprog der ikke understøttes af PAU 4.0, vil alle PAU 4.0 sider blive vist på PAU 4.0 standardsproget. Hvis MFP-sproget er et andet end det nuværende browsersprog, vil PAU 4.0 siderne stadig benytte det nuværende sprog for brugerfladen. Hvis MFP-sproget er et andet end det nuværende browsersprog, vil data fra enheden (så som lokationsstrenge) blive vist på MFP-sproget, uanset det nuværende browsersprog. I disse situationer kan datafelterne for enhedsdataene være på et andet sprog end browserens. Hvis du prøver at gemme enhedsdata på et sprog andet end MFP-sproget, kan du få uventede resultater. Hvis du prøver at gemme enhedsdata på et sprog der ikke er det nuværende browsersprog, kan du også få uventede resultater (tegn bliver måske ikke vist korrekt). Hvis PAU 4.0 serveren er sat til et sprog der ikke er understøttet, vil PAU 4.0 bruge engelsk som standard.
  Ændring af indstillingen for det lokale sprog i browseren
  En flimren ses på skærmen, når man vælger et sprog ved at bruge Vælg Sprog i browserindstillinger. Når man skifter imellem forskellige sprog i sprogkombinationen, skal siden genindlæses for at sprogindstillingerne kan træde i kraft. Dette er forventet opførsel ved brug af webbaserede programmer.
  Kendte problemer med oversættelse af sprog
  Der er meddelelser fra en tredjepartskomponent som bruges ved driverinstallationsprocessen, som fremstår på engelsk i alle andre sprog. Disse meddelelser fremkommer, når en anden end standardstien er valgt ved udpakning af de medfølgende zip-filer under hentning af driver. En bekræftelsesboks for overskrivning fremkommer også på grund af en eksisterende fil med samme navn.
  Statusopdatering.
  Statusopdatering Timing
  PAU 4.0 behandler en statusopdateringsforespørgsel en ad gangen. Som et resultat heraf, hvis flere end en person samtidig forsøger at udføre en statusopdatering, vil de opleve nogen forsinkelse i modtagelsen af svar.
  Rediger egenskaber for enhed timeouts
  Ved brug af en langsom netværksforbindelse kan en opdatering af en enheds egenskaber udløbe. For eksempel vil du modtage en ASP 0113 fejl for en script timeout, når du forsøger at opdatere enhedsegenskaber over et langsomt netværk (ca. 128 kb). Hvis du oplever dette problem, skal du prøve at udføre handlingen igen.
  Netværksindstillinger (Timeout)
  Forespørgsel til mail host
  Beskeden Ingen Adgang (Access Forbidden) fremkommer, når man kalder mail host'en med et ugyldigt mail host navn. Denne besked kommer, når antallet af forespørgsler sendt til Microsofts IIS overskrider dens grænse. Som resultat viser Microsofts IIS denne meddelelse: Der er for mange brugere der benytter hjemmesiden i øjeblikket.
  Netværksindstillinger (Mail host validering)
  PAU forhindrer ikke administratoren i at gemme en ugyldig mail host i PAUs database gennem netværksindstillingssiden. PAU vil vise en meddelelse der siger, at postleveringen var succesfuld, selvom mail hosten er ugyldig. Dette er fordi PAU ikke foretager mail host validering, når den sender en e-mail.
  Løsning
  Kontroller om mail hosten er gyldig ved at klikke på ''Undersøg mail host'' knappen, og send en test-mail for at undersøge, om den bliver sendt med oplysningerne givet til PAU.
  Kendte begrænsninger for bestemte browser versioner
  Kompabilitetsproblemer kan forventes, når man bruger en browser version der ikke er understøttet. I disse tilfælde vil PAU 4.0 fortsætte med at fungere korrekt, selvom klient webbrowseren viser kosmetiske ændringer i brugerfladen.
  Skrifttypeudseende i Netscape
  Ved brug af Netscape 7.0 ændrer strengstørrelsen sig, når du ændrer skriftstørrelsen på Konfigurer Nyttige Links siden. PAU 4.0 bruger et style sheet til at sætte skrifttypenavn, størrelse, farve og andre indstillinger for strenge der vises på PAU 4.0 siderne. Hvis du skifter skriftstørrelse i Netscape 7.0 browseren, forbliver PAU 4.0 strengstørrelse den samme, undtaget for Konfigurer Nyttige Links siden. Størrelsen på tabellens overskriftstrenge Link Navn og URL på Konfigurer Nyttige links siden vil ændres, hvis du ændrer skriftstørrelse i Netscape 7.0 browseren.
  Internet Explorer
  Hvis du ved brug af Internet Explorer 6.0.2800.1106 ændrer computernavn for PAU 4.0 serveren til et navn der indeholder specielle tegn, så som ''_'', vil en advarselsmeddelelse blive vist der forklarer, at det ikke er et standard computernavn. Når du forsøger at åbne PAU 4.0 efter at have ændret servernavnet til et navn med specialtegn, vil følgende meddelelse vises: Kan ikke åbne hjemmesiden
  Løsning
  Hvis du oplever dette problem, skal du opgradere til en nyere version af en Internet Explorer 6.0 build som er nyere end 2800.1106.
  Netscape
  PAU 4.0 fungerer ikke korrekt med Netscape 7.1.
  Kendte begrænsninger for bestemte Sharp enheder.
  Printerspecifikke alarmer og fejlmeddelelser
  Printerspecifikke alarm- og fejlmeddelelser afhænger af nøjagtigheden af oplysningerne der kendes af printeren, som sendes til PAU 4.0. For eksempel vil nogle printere vise "Scanner klap åben" meddelelsen som en kritisk fejl. Disse meddelelsesuoverensstemmelser er sjældne, men kan forekomme.
  Løsning
  Foretag løbende noteringer ved at sammenligne advarsler i PAU 4.0 med de faktiske materielle forhold i bestemte printere.
  Strømsparetilstand
  Printer firmware kontrollerer ikke printerstatus og opdaterer ej heller MIB'en, når en printer er i strømsparetilstand. Som et resultat heraf modtager PAU 4.0 ikke oplysninger om ændringer i status fra enheden, imens den er i strømsparetilstand.
  FO DC-500/600 FAX maskine
  Den fastsatte gruppestreng (Set Community String) for FO DC-500/600 faxmaskinen gemmes ikke korrekt. Under en normal installation er PAU 4.0's standard timeout fem sekunder (5000 millisekunder). Dette skaber et timing problem mellem PAU 4.0 og firmwaren i FO DC-500/600.
  Løsning
  Ændr PAU Netværksindstillingernes timeout til 15 sekunder (15000 millisekunder) og sæt Prøv igen til tre forsøg.
  Netværk udvidelsespakke
  Hvis en MFP inkluderer en netværk udvidelsespakke, skal du sikre dig at USB kabelforbindelsen er sikker. Ellers kan PAU 4.0 rapportere ukorrekt MFP status.
  Data sikkerhedskit
  Hvis et Data sikkerhedskit (DSK) er inkluderet i en MFP, er Modelnavn og Visningstælleroplysninger for denne MFP ikke læsbare.
  Windows NT Installationsfolder Sti
  Når du bruger Windows NT, kan du ikke ændre stien hvortil PAU 4.0 bliver installeret (MSDE 2000 Setup fastsætter System Drive som sin målfolder). Der er dog en konfigurationsfil hvor du kan specificere parametrene. Som resultat kan installationsfolderen ikke skiftes med en "hard coded" værdi, ej heller registrere programmer som bruger det.
  Printerens IP adresse ændres
  En IP adresse bruges til at foretage en statusopdatering. Hvis en IP adresse på en printer ændres, forårsager det en statusopdateringsfejl på den gamle IP adresse. Dette er forventet opførsel, dog er det nødvendigt at opdage printeren igen. Ligeledes vil der ikke være noget svar fra den enhed (på den gamle IP adresse), så dennes status vil blive ændret til Intet svar.
  Løsning
  Hvis du ændrer IP adressen på en printer, skal du køre Enhedsopdagelse eller udføre en Enhed hurtig-find for den nye IP adresse.
  Overflødig Statusmeddelelse
  Når man navigerer mellem forskellige vinduer i PAU 4.0, fremkommer en overflødig dialogboks med "Opdagelse finder sted" under Konfigurer opdagelse, når en opdagelse finder sted. Denne dialogboks forårsager ikke nogen problemer.
  Login ID brugt under installation skal være det samme før og efter genstart
  Under PAU 4.0 installationen, skal du logge ind som administrator igen, når du bliver bedt om at genstarte systemet. En systemgenstart er nødvendig for at færdiggøre PAU 4.0 installationen. Ellers er databasehandlingen afventende, og hjemmesiden viser en fejlmeddelelse der siger, at PAU 4.0 ikke er i stand til at forbinde sig til databasen. Den samme fejl kan også opstå, når der er et eller andet problem med databasen eller forbindelsen mellem databasen og serveren.
  Statusopdatering
  SHARP enheder, så som AR-507, kan muligvis ikke opdatere enhedsstatus korrekt. Dette resulterer i misinformation om enhedens nuværende status. Dette er et kendt problem med AR-507 enheden. Selv hvis statusopdateringen fejler, når du forsøger at ændre simplex/duplex egenskaben, vil den returnere succesmeddelelsen. PAU 4.0 viser ikke en fejlmeddelelse.
  Forbrugsstofbeholdning
  Information om beholdningen af forbrugsstoffer i en printer (papir, toner, osv.) afhænger af nøjagtigheden af den information printeren kender, og som sendes til PAU 4.0. For eksempel, rapporterer nogle printere en papirbakke som tom, når den er mindre end halvt fuld. Når du bruger PAU 4.0, kan du udvikle dine egne virkelige retningslinjer ved at sammenligne advarsler i PAU 4.0 med den faktiske beholdning af materialer i en given printer.
  Netværksindstillinger (Timeout)
  Timeout indstillinger behøver justering afhængigt af systemet der bruges. Nogle enheder bliver ikke opdaget med en timeout indstilling på 5000 millisekunder. I sådanne tilfælde, skal du hæve timeout værdien.
  Andre problemer.
  Samtidige brugere
  PAU 4.0 understøtter ikke belastninger på mere en fem samtidige brugere. Løsningen er ikke at forvente at flere end fem overførsler bliver udført straks. Ved normal brug forekommer der aldrig fem samtidige overførsler. Denne opførsel blev kun observeret under tests som skabte et stort antal samtidige handlinger. Den grundlæggende årsag bunder i en begrænsning i databasesystemet der benyttes i PAU 4.0.
  Alt tekst
  Ingen alt tekst for billeder fremkommer i navigationsbjælken. Placering af alt tekst på navigationslink (for alle billeder) viser i stedet værktøjstippet. Det er ikke planlagt at tilføje alt tekst til navigationslink i PAU 4.0.
  Listboks begrænsning
  En runtime error opstår ved hurtigt valg og genvalg af værdier i Pr. Side kombinationsboksen på Enhedsoversigtssiden. I dette tilfælde afgiver klienten mange forespørgsler uden nogen forsinkelse mellem dem. Browsere som Internet Explorer og Netscape kan ikke håndtere disse forespørgsler. Som resultat heraf fejler browseren i forsøget på at poste forespørgslen til serveren. Dette er et kendt problem med Internet Explorer og Netscape.
  Opdagelse Fremskridtsvisning
  Hvis LAN forbindelsen til PAU 4.0 serveren mistes, vil Opdagelse fremskridtsindikatoren fortsat fremstå som om en opdagelse er i gang (selvom netværksforbindelsen er tabt, eller serveren er lukket ned). Når serveren lukkes ned eller netværket afbrydes, er det ukendt for browser klientsoftwaren. Internet Explorer opfrisker heller ikke siden, når forbindelsen til serveren er tabt, hvilket giver indtrykket af at opdagelse er i gang.
  Brug uden en DNS server
  Hvis PAU 4.0 er forbundet til et netværk der bruger rå IP adresser som navne for enheder, vil URL'en for PAU 4.0 også kræve samme IP adressering, fordi det nuværende computernavn ikke vil virke med PAU 4.0 URL'en.
  Netværkstrafik
  Hvis din netværkstrafik er høj, kan du muligvis ikke få adgang til PAU 4.0. Hvis du forsøger at kalde PAU 4.0 under høj netværkstrafik, vil PAU 4.0 brugerfladen muligvis ikke vises korrekt. Hvis dette er tilfældet, skal du lukke alle PAU 4.0 browser sessioner, åbne en ny browser session, og prøve at få forbindelse igen."
  Delt printkø
  Printkøer der deles på nogle printservere, bliver muligvis ikke opdaget automatisk på grund af netværkets adgangsrettigheder. Som følge heraf, skal du manuelt indtaste navn på printkøen, når du konfigurerer drivere. Når du forsøger at finde navn på printerkø i printerdriver distributionsmulighedspunktet, vil det muligvis ikke dukke op i listen på grund af den tid, det tager for Windows OS netværksmiljø at opdatere listen med workstation- og printernavne.
  Løsning
  Indtast navn på køen direkte.
  Beskyttede sider
  De følgende Windows XP serverindstillinger skal foretages hvis PAU 4.0 bliver installeret på Windows XP under en arbejdsgruppe, og du ønsker at have adgang til alle PAU 4.0s beskyttede egenskaber fra andre klienter i arbejdsgruppen:
  1. Åbn Kontrolpanel.
  2. Åbn Administration.
  3. Åbn Lokal sikkerhedspolitik.
  4. Fra træstrukturmenuen i venstre side udvides Sikkerhedsindstillinger.
  5. Udvid Lokale politikker.
  6. Udvid Sikkerhedsindstillinger.
  7. Fra listen i højre side af vinduet, skal du dobbeltklikke Netværksadgang: Delings- og sikkerhedsmodel for lokale konti.
  8. En dialogboks med en drop-down menuen vises. I drop-down menuen, skal du ændre standardindstillingen "Kun Gæst - lokale brugere godkendes som Gæst" til "Klassisk - lokale brugere godkendes som sig selv".